Handels- og servicebetingelser

Indlevering

Maskiner indleveres efter aftale på Vigerslevvej 50A, 2500 Valby inden for åbningstiden (Mandag–fredag 16:30–18:30). Ved indlevering modtager du et referencenummer, som bruges i al kommunikation om sagen.

Diagnose og prisoverslag

En fejlfinding kan være nødvendig, før en endelig pris kan oplyses. Du modtager altid et prisoverslag til godkendelse, før reparationen påbegyndes. Reparationen igangsættes først efter din accept.

Priser og betaling

Alle priser oplyses i danske kroner (DKK) inklusive 25 % moms, medmindre andet er angivet. Betaling sker ved afhentning via MobilePay, kontant eller bankoverførsel.

Afhentning

Når maskinen er klar, kontakter vi dig for at aftale afhentning. Maskiner, der ikke afhentes senest 3 måneder efter, at vi har givet besked om, at de er klar, kan bortskaffes eller sælges til dækning af reparationsomkostninger efter forudgående varsel.

Reklamation

Der ydes 6 måneders garanti på udført arbejde og monterede reservedele, medmindre andet er aftalt. Garantien dækker ikke nye, uafhængige fejl eller fejl som følge af kalk, manglende vedligeholdelse eller forkert brug.

Ansvar

Vi behandler din maskine med største omhu. Ved ældre maskiner kan der være risiko for, at skjulte fejl viser sig under reparation; vi kontakter dig altid, før vi går videre, hvis omfanget ændrer sig.